Velkommen » Blog » Nye iOS 5 funktioner du ikke kender Giv en unik oplevelse i Julegave - Se her!
24. oktober 2011
Nye iOS 5 funktioner du ikke kender
208 dage siden af Kasper M. de Thurah i kategorien iPhone & iPad
NYHED: Efter at Facebook har åbnet op for den nye Timeline, har du nu mulighed for at Subscribe mine offentlige updates og dermed ikke gå glip af de nyeste artikler og mine små tips:

Nu hvor langt de fleste efterhånden har fået fat i det nye iOS 5 og nok har fuld gang i Notification Center, Synkronisering uden kabel, Redigering af billeder, iMessage, tabs i Safari og ikke mindst at man nu kan tage billeder med volume-knappen(!), er der nok ikke mange der tænker over, at iOS kommer med over 200 nye funktioner, og mange af dem har slet ikke fået fokus. Her kommer en lille oversigt over nogle funktioner du sikkert ikke kender til, men som måske kan være meget brugbare og gode. Her kommer listen, håber du vil anbefale den!

Hurtig adgang til kamera fra Lock Screen

 Ja vi starter faktisk lige med en funktion du nok godt kender, men jeg har fået rigtig mange henvendelser fra folk der ikke kan få adgang til den nye og hurtige måde at få adgang til kameraet uden at skulle låse telefonen op, så nu tager vi den lige her. Du skal trykke på Home-knappen 2 gange hurtigt og knappen kommer frem.

Del keyboardet i 2 på iPad og skriv som på en iPhone

Funktionen med at kunne dele keyboardet på iPad’en i to er meget brugbar hvis du sidder med den og gerne vil skrive med dine tommelfingre som du typisk vil skrive en SMS, men pga. skærmbredden på iPad’en har det været svært med det normale Keyboard. Måden du splitter keyboardet på er i bedste Apple stil – tag to fingre og lad som om du trækker det fra hinanden og voila, to keyboards.

Lav din egen vibration

 En lidt anderledes funktion du finder i Indstillinger – Generelt – Tilgængelighed og bagefter kan definere i Indstillinger – Lyde – Vibration. Det ændrer f.ex. den måde din iPhone vibrerer under et indgående opkald og kan være meget handy hvis du synes det er svært at mærke om den vibrerer eller det bare fordi telefonen bevæger sig i lommen mens du går.

Tekst genveje

Let’s face it, jeg har ikke verdens nemmeste url til min blog og et latterligt ulogisk navn at stave, men så er det jo godt at du nu kan lave tekst genveje, så din iPhone automatisk sætter f.ex. linket til min blog ind når du skriver “dtlink”. Det kan også være længere beskeder som du skriver tit: “mvh” = “Med venlig hilsen Dit Navn”. Du opretter dem allesammen ved at gå ind under Indstillinger – Generelt – Tastatur – Genveje

Opret albums i Fotos App

En meget ønsket funktion fra mange, og nu er den her uden at blive nævnt. Når du åbner Fotos, kan du under Album trykke oppe i højre hjørne og klikke Rediger – her kan du tilføje et nyt album du kan gemme dine billeder i direkte på din iPhone. Når du er inde i din Kamerarulle kan du ligeledes klikke på pilen oppe i højre hjørne, markere det eller de billeder det drejer sig om og vælge “Føj til”.

Gennemgående ordbog i hele iOS 5

Det er nu muligt at slå et ord op uanset hvor du er i iOS 5. Dobbelttryk på et ord eller hold fingeren nede over det som når du vil vælge det til klip/kopier. Tryk på pilen mod højre og vælg Definer og en ordbog vil forklare dig om ordet. Hvis du ikke har opdaget, at du kan fremhæve tekst, gøre den kursiv og fed på denne måde, så har du lige fået to tip i ét.

Gem video fra e-mail eller sms

Ja der kommer stadig nye funktioner ind som du garanteret ikke kender. Nu kan du også gemme video i din kamerarulle direkte fra e-mails eller sms-beskeder.

Skriv gerne dine egne opdagelser

Har du fundet en funktion du synes mangler fokus eller som du bruger hele tiden, så skriv den gerne som kommentar herunder så vi alle kan få glæde af det. Jeg håber du kan bruge de her funktioner til at få mere ud af din iPhone.

Smid en kommentar og anbefal denne artikel på Facebook

Anbefal denne artikel til dine venner og skriv meget gerne en kommentar herunder. Du har også mulighed for at give artiklen et +1 til Google eller følge med på Twitter







Tilmeld dig mine public updates på Facebook



Hold dig opdateret på Facebook
Aktivitet på Facebook
Kommercielt indhold
Sidste nye Tweets