Tanker i de sidste varme stråler på landet
Efter nogen hårde dage er Strandgården endelig vinterklar. Alt er ordnet, græsset er slået for sidste gang og vejene er gjort klar til frostgraderne der kommer snigende. Det er et specielt syn at se alle blade falde fra træerne, det normale skjold omkring haven i form af træer og buske bliver til et åbent, nøgent hegn hvor man kan kigge igennem. Man bliver mere blottet, både for sjæl og krop med vindens hårde rusken i det ydre, men også rent visuelt - alting er pakket ud, selvom alting er ved at pakke ned. Det er kontrasternes tid - den smukkeste sol, i det koldeste vejr. Ja, efteråret sætter gang i en masse tanker, en masse der skal rydes op i, en masse der skal rydes ud i.
Det er en speciel tid for mig - mange ting er sket på det sidste, mange ting skal ske. Jeg sidder og nyder noget af den sidste varme i solen og tænker hen på vintermånederne der kommer. Ting fra fortiden skal væk, bekymringer skal udslettes, tankerne skal have en gennemgang for hvad der er relevant og hvad der ikke er. Det er i særdeleshed en tid hvor der bliver tænkt igennem. Følt igennem. Mærket igennem.